
Vi har stået for den tekniske internationaliseringsopsætning på H3RO's Shopify-butik. Vi opsatte fire markeder via Shopify Markets: Frankrig (fransk), Spanien (spansk), Tyskland (tysk) og et internationalt marked (engelsk) - hver med egne priser, valutaer, betalingsmetoder, forsendelsesregler og oversættelser af hele storefronten, fra produkter og kollektioner til checkout og e-mails. Hvert marked har desuden sit eget indhold og designtilpasninger, så oplevelsen matcher de lokale forventninger frem for at være én generisk version oversat på tværs. Vi implementerede en geolocation-redirecter, der automatisk sender besøgende videre til den korrekte landeversion baseret på deres lokation, med en synlig lande- og sprogvælger i headeren, så brugeren altid kan skifte manuelt. Endelig stod vi for domæneopsætningen, så h3ro.fr og h3ro.online er konfigureret med korrekt DNS, SSL og hreflang, så Google forstår sammenhængen mellem markederne og undgår duplicate content.
Udover internationaliseringen har vi også bygget et komplet B2B-modul til forhandlere og engroskunder, der lægger sig som et separat lag oven på den eksisterende B2C-forretning:
B2B-kunden lander på en lukket katalog-side, hvor de kun ser de produkter og de priser der gælder for netop deres forhandleraftale. Priserne trækkes automatisk fra deres firma-profil, såkaldte volume-tiers slår ind når de passerer et bestemt antal, og de kan betale på faktura i stedet for at gå gennem checkout med det samme. Hele modulet kører på den samme Shopify-installation som B2C-forretningen, så H3RO kun skal vedligeholde ét produktkatalog og én indholdsbase, men de to salgskanaler holdes rent adskilt for slutbrugeren.
Fortæl os, hvad der driller. Vi tager en uforpligtende snak om din webshop.